29. apr. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Benedikte Thoustrups store beslutning vakte opsigt: Men forklaringen er glædelig

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup
Foto: Gregers Overvad
Der er en god grund til, at grev Nikolais kæreste har taget den store beslutning!

Tidligere på måneden kom det frem, at grev Nikolais kæreste, Benedikte Thoustrup, havde valgt at trække sig fra sin virksomhed, BénéSoie.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Hun startede virksomheden, der bl.a. sælger hårklemmer og silke-hårbånd, tilbage i 2021 og har siddet i direktionen sammen med sine forældre, Anette Korsgaard og Anders Thoustrup.

Virksomheden har i høj grad været et familieforetagende – bl.a. har Benedikte Thoustrup tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at det er hendes mormor, der syer alle silke-hårbånd.

Derfor var det også en overraskelse, at Benedikte Thoustrup valgte at trække sig fra BénéSoies direktion.

Men nu fortæller Benedikte Thoustrup til SE og HØR, hvorfor hun har valgt at træde ud af firmaet – og der er en glædelig forklaring bag: Hun har nemlig fået et nyt job!

- Jeg har valgt at træde ud af ejerkredsen, da jeg snart starter i et fuldtidsarbejde i en større og international virksomhed, hvor jeg får mulighed for at udvikle mine kompetencer, fortæller Benedikte Thoustrup til SE og HØR.

Selv om grev Nikolais kæreste ikke længere er en del af direktionen, så fortsætter BénéSoie med Benedikte Thoustrups forældre ved roret.

Mere om: