
Dronning Marys smykke fra Pavens begravelse: Blev købt fra prinsesses dødsbo

Lørdag den 26. marts deltog dronning Mary i Pave Frans’ begravelsesceremoni på Peterspladsen i Vatikanstaten.
Pave Frans døde den 21. april, 88 år gammel.
På dagen var dronning Mary som andre kongelige klædt i sort og bar sort slør, og kun en enkelt lille detalje glimtede i hendes look foruden diamantøreringene.

Nemlig en funklende broche.
Der er ifølge modebloggen Royal Fashion Daily tale om øverste del af ”Efeubrochen”, som er en del af Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.


Ifølge kongehuset har brochen tilhørt arveprinsesse Caroline Mathilde, som var datter af Frederik 6.
”Den store broche består af en liggende oval med en roset og heri en stor diamant kranset af ti mindre diamanter samt diamantbesatte snirkler. Fra ovalen hænger et langt, aftageligt vedhæng, formet som en efeugren med syv store diamanter i gamle sølvafdækninger og derimellem seks efeublade besat med diamanter.
Brochen har tilhørt Arveprinsesse Caroline, Frederik 6.'s datter (1793-1881), og blev fra hendes dødsbo i 1881 købt af Frederik 8.'s Dronning Lovisa. Dronning Lovisa var velstående og opkøbte - både som kronprinsesse og som dronning - møbler, malerier og smykker med relation til den danske kongefamilie tilbage til det danske kongehus og overdrog ofte indkøbene til Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.
Brochen kan også bruges som vedhæng til eksempelvis ’rivièren’ eller som armbånd”, skriver kongehuset om brochen.
Hele Efeubrochen kan ses på kongehusets hjemmeside.
