29. apr. 2025
Af Marianne Singer

Nyt portræt af prinsesse Benedikte afslører: Er det her, hun er flyttet hen?

Prinsesse Benedikte under interviewet i sin midlertidige lejlighed på Amalienborg sidste år.
Prinsesse Benedikte under interviewet i sin midlertidige lejlighed på Amalienborg sidste år.
Foto: Hanne Juul
Kongehuset har delt et nyt, flot portræt af prinsesse Benedikte i anledning af hendes 81-års fødselsdag tirsdag, der afslører nyt om hendes boligsituation.

Kongehuset har tirsdag delt et nyt portræt af en chik prinsesse Benedikte i anledning af hendes 81-års fødselsdag.
"I anledning af Prinsessens fødselsdag er der taget et nyt portræt af Hendes Kongelige Højhed i Prinsessens hjem på Amalienborg." skriver kongehuset blandt andet til portrættet, på Instagram.

Det nye portræt af prinsesse Benedikte:

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Alt gået efter planen

Opslaget afslører dermed, at alt er gået efter planen, og prinsessen nu er tilbage i sin egen lejlighed på første sal, “Beletagen”, i Christian VIII’s Palæ, efter at hun sidste år for en periode måtte flytte til en midlertidig lejlighed højere oppe i samme palæ.

Det var således også her, at prinsesse Benedikte i april sidste år tog imod BILLED-BLADET, der var på besøg for at interviewe prinsessen, da hun fyldte 80 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-29/20240417_HAN9449-1.jpg
BILLED-BLADET på besøg hjemme hos prinsesse Benedikte sidste år.
Foto: Hanne Juul

På det tidspunkt havde hun boet i den midlertidige lejlighed siden juni, fordi der var blevet sat et stillads op omkring hendes lejlighed en etage nedenunder på grund af renoveringen af palæets tag.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-29/20240417_HAN9816.jpg
- De her to engelske sofaer har været min mors. De stod i Frederik VIII’s Palæ, og der sad vi altid og drak kaffe efter frokost. Og senere flyttede de med min mor til Kancellihuset, fortalte prinsessen under interviewet sidste år om de lyse møbler i hendes lejlighed, som var flyttet midlertidigt med hende.
Foto: Hanne Juul

Ifølge kongehuset var planen dengang, at prinsesse Benedikte skulle flytte tilbage til sin egen lejlighed sidst i 2024.

Og på det nye fødselsdagsopslag fra kongehuset kan man se, at det er sket, så hun nu er tilbage i egen lejlighed, der består af et arbejdsværelse, en opholdsstue og en spisestue, mens hendes soveværelse og badeværelse er beliggende under lejligheden.

Christian VIII’s Palæ bliver også benyttet af dronning Anne-Marie samt prins Joachim og prinsesse Marie, når de er i København, og det er også her, Amalienborgmuseet og Dronningens Håndbibliotek er beliggende.

Palæet, der er det nordvestlige på Amalienborg, kaldes også “Leventzaus Palæ”, fordi det blev bygget for gehejmekonferensråd Christian Frederik Levetzau i årene 1750-60.

Mere om: