4. maj. 2025
Af Karina Didriksen

Ulla Henningsen kan ikke undvære det: Derfor lever hun to vidt forskellige liv

Ulla Henningsen.
Ulla Henningsen.
Foto: Søren Jul Lamberth
”Generationer”-stjernen Ulla Henningsen deler sit liv mellem to forskellige landsdele, og det er ikke altid lige nemt.

I DR-serien ”Generationer” bor Ulla Henningsens karakter, enkefruen Martha, i en herskabslejlighed i København.

Det er et noget andet liv, end det skuespilleren lever med ægtemanden Uffe Markussen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Parret bor i landlige og naturskønne omgivelser lidt uden for Østervrå i Vendsyssel.

- Vi bor i et husmandssted ude på landet, så det er meget anderledes end København. Vi har naturen lige udenfor og har nogle hektar land, hvor vi elsker at være, fortæller Ulla Henningsen til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Vi har en køkkenhave og et værksted, hvor vi laver keramik. Og vores hund skal have hvalpe igen, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Men faktisk lever den 74-årige skuespiller to vidt forskellige liv.

Hun bor nemlig ikke kun i Jylland, men også på Østerbro i København, hvor hendes søn, 43-årige Anders, bor.

- Jeg har også et hus i Brumleby. Der har jeg boet under samme tag med min søn, svigerdatter og børnebørn i 10 år, men de er så flyttet nu. Derfor er det både godt og ondt, at jeg har arbejde i København, for så er der jo mulighed for at se dem jævnligt. Det er jeg taknemmelig for, men så går det ud over min mand, erkender Ulla Henningsen, som ikke kan undvære storbylivet:

- Jeg har behov for at være med i teatersammenhæng, for det er meget socialt tilfredsstillende for mig at være sammen med andre mennesker. Det holder jeg meget af. Så det er to vidt forskellige slags liv, og det gør det lidt vanskeligt, men min mand og jeg må bare gå og glæde os til at være sammen, når det kan lade sig gøre.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-16/20250331-Pressemode-DR-Generationer-008_1SL5836.jpg
Ulla Henningsen.
Foto: Søren Jul Lamberth

Mere om: