1. maj. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Antallet overrasker måske: Så mange medarbejdere har kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Foto: Jesper Sunesen
For nylig offentliggjorde det norske kongehus årsrapporten for 2024, og den byder på flere interessante detaljer.

Det norske kongehus udgav i sidste uge deres årsrapport for 2024, der nok mest blev kendt som et vanskeligt år for den kongelige familie.

Den 104 sider lange rapport afslører flere detaljer om økonomien i kongehuset, særlige begivenheder samt kongefamiliens stab.

I rapporten fremgår det blandt andet, at kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har 11 ansatte i deres private stab, der er tilknyttet deres private hjem, Skaugum.

Abonnement på BILLED-BLADET

- De hjælper med at organisere både private og officielle arrangementer og aktiviteter. Personalet er ansvarlig for den daglige drift af Skaugum og Kronprinseparrets hytter. Derudover assisterer sektionens medarbejdere med de fleste servicerelaterede opgaver, som Kronprinsfamilien måtte have brug for, oplyser det norske kongehus i rapporten.

Antallet af ansatte hos kronprinsparret er måske overraskende, når man samtidig ser på antallet af medarbejdere hos kong Harald og dronning Sonja.

Det norske kongepar har nemlig otte medarbejdere i deres private stab, som hjælper dem ved både private og officielle anledninger.

Det er dog ikke de eneste stabe, der indgår i hoffet. Der er blandt andet en økonomistab, en juridisk stab og kommunikationsstab.

Ifølge rapporten er den kongelige husholdning den største afdeling i hoffet. Den består af 54 personer, inklusive de to private stabe, som alle er ansvarlige for den daglige drift af de kongelige boliger.

Mere om: