1. maj. 2025
Af Lærke Valentin

Efter stor ulykke: Prinsesse Margriet tvunget til at aflyse rejse

Prinsesse Margriet
Prinsesse Margriet.
Foto: Patrick Van Katwijk / AP / Ritzau Scanpix
Prinsesse Margriet aflyser sin rejse til udlandet, efter hun var ude for en ulykke, som førte til en brækket knogle.

Prinsesse Margriet må desværre blive hjemme i denne omgang.

Efter et fald har hun nemlig aflyst sin rejse til Canada.

Det oplyser det hollandske kongehus på deres hjemmeside.

Den 23. marts faldt prinsessen under en velgørenhedskonkurrence, der blev afholdt på Thialf-skøjtebanen i Heerenveen i Holland.

Abonnement på BILLED-BLADET

Hun stod på skøjter ude på isen, da hun pludselig mistede balancen.

Faldet resulterede i, at hun desværre brækkede sin venstre arm. Hendes sønner, prins Maurits og prins Bernhard, var dog hurtigt ude på isen for at hjælpe deres mor op på fødderne igen.

Sådan så det ud kort efter, at prinsesse Margriet faldt på isen.
Sådan så det ud kort efter, at prinsesse Margriet faldt på isen.
Foto: Jilmer Postma / AFP / Ritzau Scanpix

Kongehuset har tidligere meldt positivt ud om, at prinsessen er i bedring. Nu ser det dog ud til, at hun har brug for et par dages hvile mere end forventet.

Arrangementet var et velgørenhedsarrangement, som var organiseret af sønnen, prins Bernhard. Under arrangementet samlede de penge ind til forskning i lymfekræft.

Margriet skulle have været på officielt besøg i Toronto og Ottawa fra den 9. til den 12. maj.

Hun er dog blevet frarådet at rejse med sin skadede arm, da det kan forhindre en hurtig og sikker bedring.

Rejsen var en del af fejringen af 80-årsdagen for Hollands befrielse, som Canada spillede en stor rolle i under anden verdenskrig.

Selvom det er ærgerligt, at prinsessen ikke kommer afsted alligevel, er det ikke en "once in a lifetime-oplevelse," hun går glip af. Den 82-årige prinsesse blev nemlig født i Ottawa, Canda i 1943 og er udpeget til at varetage forbindelserne mellem Holland og Canada.

Hun rejser derfor, med jævne mellemrum, hjem til sit oprindelige hjemland.

Prinsesse Margriet skulle have rejst sammen med sin mand, Pieter van Vollenhoven.

Mere om: