
Drengen Leo fra Generationer har en kendt far – og svaret vil måske overraske dig

I DR-serien ”Generationer” følger man blandt andet ægteparret Martin og Rikke og deres to sønner.
Parret spilles af Simon Sears og Rikke Eberhardt Isen, og i serien er de forældre til Leo og Erik.
Faktisk har den ældste dreng, Leo, en kendt far – og svaret vil måske overraske dig!

Det er nemlig Simon Sears’ egen søn, som han spiller sammen med.

Hans søn Skúli Leví Sears var otte år gammel under optagelserne, men er i dag ni år.
- Leo, der spiller min ældste søn, er min dreng. Jeg vil ikke sige, at det var en udfordring, for det var det bestemt ikke, men det var en udfordring at huske mine replikker og ikke forgabe sig i, at min søn stod der og sagde replikker og var modig. Han var så sej. Det var virkelig en gave, siger Simon Sears med et smil til BILLED-BLADET.

Sønnen viste stort talent
Den 41-årige skuespiller forklarer, hvorfor det netop var hans søn, der fik rollen som Leo i DR-serien.
- De ledte efter to drenge, og da jeg kom til casting og fik rollen, ledte de stadig efter nogle drenge. Så spurgte casteren mig, om det ikke var noget med, at Skúli gerne ville lave skuespil. Så sagde jeg ”ja, det vil han gerne, men det får han ikke lov til endnu, først når han bliver ældre”, fortæller Simon Sears, som alligevel lod sig overtale:
- Jeg troede kun, han ville komme til casting, jeg troede ikke, at han ville få rollen. Men han har åbenbart bare gjort det rigtig godt og har passet godt ind. Og han blev så glad og stod og hoppede i sin seng, da han fik rollen.

Simon Sears er gift med den islandske scripter Ingibjörg Skuladottir.
Parret har tre børn, sønnerne Skúli Leví og Marlon, og en lille datter, Móey Lucia Sears, der blev født i december 2024.

