
Går i Frederik og Marys fodspor: Det fik prinsesse Sofia i 18-års gave

Tirsdag den 29. april var en helt særlig dag i det spanske kongehus.
Her kunne kong Felipe og dronning Letizias yngste datter, prinsesse Sofia, fejre sin 18-års fødselsdag.
Den store dag blev markeret med offentliggørelsen af en række nye portrætter af prinsessen, mens hun formentlig også modtog diverse gaver på dagen.

En af disse gaver kan Hello Magazine nu løfte sløret for.
Af sin far, kong Felipe, har prinsesse Sofia således modtaget Storkorset af den spanske Isabella den Katolskes Orden.
Ordenen daterer sig tilbage til 1815 og er den første, prinsessen nogensinde modtager.
Hun er dog ikke den eneste kongelige, der har modtaget den særlige Orden.
Da kong Felipe og dronning Letizia i november 2023 var på statsbesøg i Danmark, modtog kong Frederik og dronning Mary - dengang som kronprinsespar - begge Storkorset af den spanske Isabella den Katolskes Orden.

Kronprinsesse Victoria og den hollandske prinsesse Amalia har også Ordenen.