3. maj. 2025
Af Maria Hoang

Dronning Mary til fredagsfest i australsk look

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Gregers Overvad
Fredag aften deltog dronning Mary i DTU Årsfest i Lyngby nord for København.

Dronning Mary skød weekenden i gang med et festligt programpunkt i kalenderen.

Fredag aften deltog hun i DTU Årsfest, hvor den blandt andet stod på 3-retters menu, Les Lanciers-dans og live musikoptræden.

Den 53-årige dronning dukkede op på den røde løber i et smart sort/hvidt sæt, hvortil hun havde sat få, men effektfulde farvedetaljer til.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-03/20250502_2GO4714.ARW_.jpg
Dronning Marys festlige sæt er australsk design.
Foto: Gregers Overvad

Dronning Marys hvide skjorte med sorte detaljer på kalvekrøset og manchetterne er ifølge UFO No Nore fra Zimmermann, som er et australsk mærke.

Ligeledes er de sorte, vide bukser i uld og silke med elegante knapper i taljen fra Zimmermann. Ifølge UFO No More er det første gang, dronningen ses i både bukser og skjorte.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-03/20250502_2GO4742.ARW_.jpg
Dronning Mary bar en farvestrålende clutch til sit monokrome look.
Foto: Gregers Overvad

På fødderne bar hun et par pumps med nitter, som er fra favoritten Gianvito Rossi.

I hænderne bar hun en lilla clutch fra Anya Hindmarch, som hun ifølge UFO No More har haft siden 2008.

Looket blev fuldendt med en iøjnefaldende koralfarvet manicure, elegant opsat hår og øjenskygge med diskret glimmer i.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-03/20250502_2GO4810.ARW-2-copy.jpg
Her kan man virkelig se den flotte farve på dronning Marys negle.
Foto: Gregers Overvad

Mere om: