3. maj. 2025
Af Majken Munk

Afsløret i ny rapport: Så mange ejendomme ejer kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon
Foto: Jesper Sunesen
I en ny rapport fra det norske kongehus er det blevet opgjort, hvor mange ejendomme kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit ejer.

Det norske kongehus har delt deres årsrapport, og den byder på en masse viden om den norske kongefamilie, og hvad de råder over.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Et afsnit handler blandt andet om kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits ejendomme.

Her nævnes deres residens Skaugum i Asker naturligvis.

Skaugum er siden kronprins Olav erhvervede sig den i 1920 blevet brugt som residens for det norske kronprinspar.

Det er en privat bolig, men Skaugum bruges også i officielle sammenhænge, og så er det ydermere også en arbejdsplads for staben, der er tilknyttet residensen.

Med Skaugum følger hovedhuset, en garage med tilhørende arealer, parken rundt om hovedhuset samt veje og parkeringspladser med til kronprinsparrets disposition.

Der er der også et tillæg til hovedhuset som kaldes Skaugum gård, som har tolv bo-enheder, der kan lejes ud, fremgår det af rapporten. Hvor mange, der lejes ud, varierer år efter år.

Derudover ejer og disponerer kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit også over ejendomme, som bruges til ferie og rekreation.

Her er der tale om hytter i Ulvdal og Flatholmen ved Risør.

Kronprinsparret ejer også halvdelen af en fritidsbolig, som kronprinsesse Mette-Marits mor Marit Tjessem disponerer over.

Derudover fremgår det også af rapporten, at der er indgået en lejeaftale mellem norsk politi og kronprinsparret om to private ejendomme. Det uddybes ikke nærmere.

Mere om: