
Der er kun en enkelt undtagelse: Det gør Mette Frisk og manden aldrig sammen

Mette Frisk har fundet kærligheden med Søren Klovborg.
De mødte hinanden på arbejdspladsen DR, og i 2020 giftede de sig med hinanden.

Hjemme i privaten kan de dog ikke enes om, hvad der skal køre i fjernsynet.
Det fortæller Mette Frisk til B.T.
Faktisk ser de meget sjældent noget sammen.
Hun kan kun komme i tanke om én undtagelse, hvor de ser det samme underholdning.
- Vi ser intet sammen! Vi har virkeligt forskelligt temperament i forhold til hvornår vi vil se noget, og hvad vi vil se. Han ser meget sport, og det ser jeg slet ikke, så hvis vi ser noget sammen, så er det fordi vi har været i biografen, fortæller hun.

Mette Frisk og manden Søren har sønnerne Svante og Aske sammen. Derudover har Søren døtrene Ida og Carla fra et tidligere forhold.
Mette Frisk har tidligere fortalt, at det var lidt et hastebryllup, som hun og Søren fik, da Mette Frisk gerne ville have sin far med, som var alvorligt syg.
Heldigvis nåede han at følge sin datter op ad kirkegulvet, akkurat som hun ønskede.
