4. maj. 2025
Af Majken Munk

Skete på direkte tv: Johannes Langkilde fik besked fra konen, som rørte ham

Johannes Langkilde
Johannes Langkilde
Foto: Gregers Overvad
Johannes Langkilde var vært på DR og TV 2’s show ”Danmark tænder lys – Befrielsen 80 år”. Han fik under udsendelsen en sms fra sin kone.

DR og TV 2 blændede søndag aften op for en timelang dækning af 80-året for Danmarks befrielse.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det skete i programmet ”Danmark tænder lys – Befrielsen 80 år”.

Johannes Langkilde var sammen med Natasja Crone værter på udsendelsen, der begyndte med en fredsgudstjeneste i Vor Frue Kirke og sluttede med en mindehøjtidelighed i Mindelunden.

Hen mod slutningen af udsendelsen, røbede Johannes Langkilde, at han havde fået en besked under udsendelsen.

Beskeden var fra hans hustru Sisse.

- Jeg fik et lille billede på min telefon, mens vi sad i studiet fra min kone, som havde tændt to lys hjemme i vores eget vindue. Det rørte mig faktisk rigtig meget, fortalte Johannes Langkilde i udsendelsen.

Det er nemlig en tradition, at man tænder levende lys og sætter dem i vinduet den 4. maj.

Handlingen er et minde om, hvordan danskerne gjorde, da det blev meddelt, at Danmark var befriet netop den 4. maj 1945.

Mere om: