5. maj. 2025
Af Pelle Rigtrup

Havde helt særlig rolle: Derfor var Josephine af Rosenborg med i Mindelunden

Hertugparret af Gloucester ankommer til Mindelunden sammen med Josephine af Rosenborg.
Video: Jesper Sunesen
Der var en ganske god årsag til, at Josephine af Rosenborg var at finde i Mindelunden søndag, da 80-året for Danmarks befrielse blev markeret.

Mindelunden i Ryvangen dannede søndag aften rammen om en mindehøjtidelighed i forbindelse med 80-året for Danmarks befrielse.

Her deltog kongeparret, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og hertugparret af Gloucester.

Men et andet velkendt ansigt var også at finde i Mindelunden.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Josephine af Rosenborg kom således gående sammen med hertugen af Gloucester.

Hendes deltagelse var på forhånd ikke meldt ud, men det var der en ganske god årsag til. Det fortæller hun til BILLED-BLADET.

Hun var nemlig ikke med som gæst, men derimod fordi hun er en del af bestyrelsen i Kammeraternes Hjælpefond, som var med til at arrangere mindehøjtideligheden.

Josephine af Rosenborg sammen med hertugen og hertuginden af Gloucester.
Josephine af Rosenborg sammen med hertugen og hertuginden af Gloucester.
Foto: Lars H. Laursen

Havde særlig rolle

Og at hun gik sammen med netop hertugen af Gloucester var heller ikke tilfældigt, fortæller hun.

Josephine af Rosenborg havde nemlig til opgave at hjælpe hertugen med, hvad han skulle og ikke skulle til arrangementet.

Mindehøjtideligheden havde som nævnt både deltagelse af flere medlemmer af kongehuset, mens statsminister Mette Frederiksen også deltog og holdt tale.

Og for Josephine af Rosenborg var det en fantastisk flot dag med flere gribende øjeblikke, der gik lige i hjertet, siger hun til BILLED-BLADET.

Josephine af Rosenborg hilser på kong Frederik.
Josephine af Rosenborg hilser på kong Frederik.
Foto: Lars H. Laursen

Mere om: