
Har du også undret dig? Én ting vækker opsigt i Generationer

Der er i den grad blevet åbnet op for familiehemmeligheder, drama og konflikter i DR-serien ”Generationer”.
Her følger man den ældre enkefrue Martha, som hævder at have dræbt det mumificerede spædbarnslig, der er blevet fundet i hendes ejendom.
Der er meget, man skal holde styr på, men overordnet set er der særligt én ting, som man måske undrer sig over, hvis man følger med i serien.
”Generationer” foregår nemlig i år 2020, hvor coronakrisen brød ud.
Og det gør den også i serien, hvor man blandt andet ser karaktererne gå rundt med masker og tale om det pludseligt opstående corona.
Netop, som corona endelig er et overstået kapitel i Danmark, bliver man altså lige sendt et par år tilbage i tiden i DR’s søndagsdrama.

Man kunne måske tænke, at det skyldes, at ”Generationer” blev optaget under corona, men det er ikke tilfældet.
På et pressemøde for serien blev det nemlig fortalt, at ”Generationer” er optaget fra maj til december 2024.
Her fremgik det, at serien finder sted under coronakrisen, fordi det gav mening for forfatteren, at historien foregår under en mere stille periode.

”Generationer” sendes søndage kl. 20.00 på DR1.

