
Ellen Hillingsø havde ung ledsager med til premiere: Sådan kender de hinanden

Mandag var der premiere på den nye tv-serie ”Reservatet”, som får premiere på Netflix den 15. maj.
Premieren lokkede en lang række kendte gæster til.

Én af dem var skuespiller Ellen Hillingsø, der ikke ankom alene.
Hun havde en ung ledsager ved sin side.
- Jeg hedder August, fortæller han, da BILLED-BLADET spørger ind til makkerparret.

Årsagen til, at han er med til premieren, er nemlig, at han har en mindre rolle i serien.
- Jeg var med i serien. Jeg spiller lidt en mobber. Det har været megafedt og rigtig sjovt, fortæller 13-årige August, mens Ellen Hillingsø ser stolt på.
- August er min kusines søn, så jeg har kendt August altid, fortæller Ellen Hillingsø.
Det kan derfor konkluderes, at det faktisk var Ellen Hillingsø, der var med som Augusts ledsager.
