7. maj. 2025
Af Caroline Andersen

Marys maritime look: Plisseret kjole med marineblå detaljer

Dronning Mary. 
Dronning Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Dronning Mary strålede i et maritimt, florlet look, da hun ankom til Nordre Toldbod ved ombordstigningen på Dannebrog.

Med strålende sol over Nordre Toldbod og et tætpakket publikum langs den røde løber, trådte dronning Mary frem i et outfit, der elegant gav maritime associationer.

Spar op til 50 % på BILLED-BLADET

Ved sin side havde hun kong Frederik, der havde iført sig sin marineblå uniform - og her var der tale om et perfekt farvematch.

Dronning Mary var iført en florlet, plisseret kjole i blå og hvide nuancer med et elegant blomsterprint fra mærket Erdem. Kjolen blev komplementeret af en skræddersyet, marineblå jakke, der fremhævede hendes talje.

På jakken havde dronning Mary naturligvis valgt en ankerbroche, som passede perfekt til lejligheden.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-07/_JSU9562-%282%29-%281%29.jpg
Dronning Mary i den smukke, maritime kjole.
Foto: Jesper Sunesen

Looket blev afrundet med en bredskygget hat i samme mørkeblå nuance, som skærmede mod den lune forårssol.

I hånden bar dronning Mary en enkel clutch og en buket blomster, der matchede blomsteropsatserne langs promenaden.

Dronning Mary bar stiletter fra Gianvito Rossi, som er et af hendes absolut favorit skomærker, og stiletterne i den nude tone gav et sommerligt udtryk.

Mere om: