
Dejligt nyt om Anne og Anders: Her vender de tilbage på skærmen

I DR-programmet ”Anne og Anders” har man i en lang række programmer kunnet følge makkerparret Anne Hjernøe og Ander Aggers rejse ud i verden.
Nu har de endnu engang sat kursen mod et andet land, og denne gang går turen til Sydøstasien, når de udforsker landet Bhutan.
Det er et land, som tiltrækker verdens opmærksomhed grundet deres alternative tilgang til et meningsfuldt liv, lyder det ifølge DR.
”Nu rejser Anne og Anders til Bhutan for at opleve landet på egen krop. Allerede ved ankomsten besøger Anne en særlig skole, hvor følelsesmæssig balance betyder lige så meget som faglige præstationer. Imens får Anders adgang til landets premierminister og møder Lars, som er en af de danskere, der kender det lille lykkeland allerbedst,” skriver tv-kanalen i deres omtale af programmet.
Tidligere har Anne og Anders’ rejsemål været Afrika, Europa, Mellemøsten, Norden og Canada, men nu er turen altså kommet til Bhutan.
DR oplyser, at programmet har premiere den 25. maj kl. 20.00 på DR1 og på DRTV. Programmet bliver sendt i to afsnit.

