
Se den lige! Så flot var buketten til dronning Mary

Det var en virkelig smuk buket dronning Mary modtog, da hun og kongen i dag gik ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Det skete kl. 12.30 onsdag 7. maj i Københavns Havn, så man var sikker på, at afprøvningen af sirenerne klokken 12 ikke forstyrrede seancen.

Den flotte buket er kreeret af Charlotte Hagen Uhre og består af pæonerne Red Charm Salmon Saucer, Coral Sunset, Etched Salmon og Coral Charm.

Som det ses på billedet var der også smukke pæoner i dekorationerne ved den røde løber.

Værter ved middag
Klokken 16 ankommer kongeparret til Helsingør Havn, hvor kong Frederik skal tage imod COP-Præsidenter og FN Executive Secretary ombord på Dannebrog.
Om aftenen klokken 19 er kongeparret værter ved en middag på Kronborg Slot i anledning af Danmarks værtskab for møde i FN’s Chief Executives Board.