8. maj. 2025
Af Karina Didriksen

Det var overraskende! Stor nyhed om Jordemoderen gør fans ellevilde

"Jordemoderen" på DR1.
"Jordemoderen" på DR1.
Foto: DR
Den britiske tv-serie ”Jordemoderen” har opnået stor succes, og nu bliver universet udvidet til stor glæde for de mange seere.

Millioner af seere har fulgt med i den britiske tv-serie ”Jordemoderen”, siden den fik premiere i 2012.

Den store succes har betydet, at der hvert år er blevet lavet en ny sæson om nonnerne og jordemødrene på Nonnatus House.

Spar op til 50 % på BILLED-BLADET

Sæson 13 fik premiere på DR1 i december 2024, men i England er de en sæson foran.

Her er de allerede i fuld gang med optagelserne til en kommende sæson 15.

I den forbindelse er der netop blevet offentligt en række store nyheder om ”Jordemoderen”, der kommer som en overraskelse for mange.

På seriens officielle Instagram-side afsløres det, at den populære tv-serie bliver til en film.

Den kommende ”Jordemoderen”-film vil foregå oversøisk i 1972, og det er naturligvis de elskede karakterer fra serien, der kommer til at medvirke.

Men det er ikke den eneste nyhed. Det afsløres også, at der i 2026 skal laves en ny tv-serie, der kommer til at være en forløber for ”Jordemoderen”. Den skal foregå i byen Poplar under anden verdenskrig.

- Vi er alle begejstret for, hvordan seerne er blevet ved med at tage godt imod forfatterens kreative og rørende historier fra Nonnatus House. Den varme modtagelse har opmuntret os til at tage skridtet videre og udvide vores univers. Vi føler, at tiden er inde til at tage vores nonner og jordemødre med på det hvide lærred ved at lave en film om dem og ved at lave en serie, der er en forløber til ”Jordemoderen”, udtaler seriens producer Dame Pippa Harris i meddelelsen på Instagram.

En masse fans af “Jordemoderen” har kommenteret på opslaget og er ellevilde over, at universet bliver udvidet.

Der er dog også nogle, som frygter, at en film om ”Jordemoderen” betyder, at selve serien lakker mod enden.

Tiden må vise, hvordan fremtiden for ”Jordemoderen” ser ud – og så kan vi bare håbe, at filmen også bliver vist i Danmark.

Mere om: