11. maj. 2025
Af Christinna Braun

Hof deler video af 5-årig prins: Om få måneder er han landets ”kronprins”

Arvestorhertugparret og deres femårige søn, prins Charles.
Arvestorhertugparret og deres femårige søn, prins Charles.
Foto: Danapress/Ritzau Scanpix og Maison du Grand-Duc / Sophie Margue
Hoffet i Luxembourg har delt en bedårende video i anledning af prins Charles’ 5-års fødselsdag.

Den 10. maj blev der i Luxembourg sunget fødselsdagssang og spist kage flot med bondegårdstema.

Anledningen var landets tronarvings 5-års fødselsdag.

Hoffet delte en sød video i anledning af fødselsdagen, og den kan ses herunder.

Og denne tid er faktisk ganske særlig for nu femårige prins Charles, søn af arvestorhertug Guillaume og arvestorhertuginde Stephanie.

Bliver landets nye "kronprins"

Om små fem måneder bliver prins Charles landets nye ”kronprins”, i Luxembourg kaldet arvestorhertug.

Det sker, når Charles’ farfar, storhertug Henri, abdicerer og overlader posten som overhoved til sin ældste søn, Guillaume.

Abdikationsprocessen gik i gang sidste år, hvor storhertug Henri i sin tale på landets nationaldag meddelte, at han havde besluttet at udnævne sin ældste søn, arvestorhertug Guillaume til såkaldt "Lieutenant-Représantant".

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-11/20250318-PrinceCharles-6-%281%29.jpg
Arvestorhertug Guillaume og arvestorhertuginde Stephanie med sønnerne François og Charles på Charles' 5-års fødselsdag.
Foto: © Maison du Grand-Duc / Sophie Margue

I Luxembourg er udpegningen af en "Lieutenant-Représantant" traditionelt set del af den proces, der fører til et regeringsskifte. Med den titel kan Guillaume være officiel repræsentant for sin far.

Guillaume blev udnævnt til "Lieutenant-Représantant" den 8. oktober sidste år, og lige knap et år efter - den 3. oktober 2025 - overtager han totalt rollen som storhertug fra sin far, Henri.

Da Henri overtog rollen som storhertug fra sin far, Jean, i 2000, var arvestorhertug Guillaume fyldt 18 år.

Lille prins Charles vil altså blot være fem et halvt, når han får titlen som landets "kronprins".

Næste tronarving i rækken er Charles’ toårige lillebror, prins François.

Mere om: