
Efter 10 år: Annette Heick og Jesper Vollmer har taget en stor beslutning

For nyligt valgte Annette Heick og Jesper Vollmer at sætte deres villa i Holte til salg, og nu har de taget endnu en stor beslutning på boligfronten.
Ægteparret har nemlig også besluttet sig for at sælge deres eksklusive sommerhus på Bornholm. Det skriver TV 2 Bornholm ifølge Ekstra Bladet.
Her fremgår det, at sommerhuset i Allinge er sat til salg for 12,5 millioner kr. hos ejendomsmæglerfirmaet LÕWE Bruun Bornholm.
Annette Heick og Jesper Vollmer købte grunden i 2014 og opførte herefter et arkitekttegnet hus på 300 kvadratmeter, der stod færdigt et par år senere.
Den 54-årige sangerinde sætter nu ord på, hvorfor hun og ægtemanden har valgt at sælge deres skønne sommerhus på solskinsøen efter knap 10 år.
- En del af grunden handler om, at jeg de sidste fem år ikke er kommet på Bornholm andet end om sommeren, fortæller Annette Heick til Ekstra Bladet.

Det handler dog også om, at parrets sønner, 16-årige Storm og 20-årige Eliot, har sagt, at de ikke vil med til Bornholm næste sommer.
Sommerhuset bliver dermed for stort til Annette Heick og Jesper Vollmer i fremtiden.
De har endnu ikke fundet en køber til deres hus i nordsjællandske Holte, der er til salg for 14,5 millioner kr.
