12. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Åh nej! Bettina Aller har brækket skulderen under tv-optagelser

Bettina Aller 
Bettina Aller
Foto: Gregers Overvad
Bettina Aller har været i gang med nye tv-optagelser, men undervejs gik det galt, og nu er armen i slynge.

Bettina Aller er bedst kendt som overdirektør hos Aller Media, men hun er også lidt af en eventyrer, og så har hun flere gange været med i tv-programmer.

Ikke mindst deltog hun for 20 år siden i ”Vild med dans”.

Nu er der snart mere tv på vej med bladdronningen, afslører Bettina Aller på Facebook, og i samme ombæring løfter hun sløret for, at hun i netop den forbindelse er kommet galt af sted.

- Så skal der males med venstre hånd. Har brækket højre skulder i forbindelse med en tv-produktion. Glæd jer til at se hvordan til august, lyder det hemmelighedsfuldt fra Bettina Aller i opslaget på Facebook, hvor hun har delt et billede af sig selv med armen i slynge.

Mens malerarbejdet går fint nok med venstre hånd, er der andre sammenhænge, hvor den brækkede skulder giver større problemer.

- Det svære er dog at lave en hestehale med en hånd, siger hun til Se og Hør.

Rabat på abonnement - spar op til 50%

Mere om: