13. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

DR dropper Alene i vildmarken: Her er forklaringen

"Alene i vildmarken". 
"Alene i vildmarken".
Foto: Anders Birch/DR
Fans af "Alene i vildmarken" må væbne sig med tålmodighed, for programmet er taget af sendefladen i denne uge.

”Alene i vildmarken” er kommet godt fra start, men efter de to første afsnit af programmet er blevet sendt, må fans af programmet se langt efter tredje afsnit.

I denne uge er overlevelsesprogrammet nemlig pillet af sendeplanen.

”Alene i vildmarken” plejer at blive sendt hver torsdag mellem 20.00 og 21.00, men i denne uge må programmet vige pladsen for anden Eurovision-semifinale, hvor Danmark er repræsenteret.

Programmet begynder dog først klokken 21.00, men DR har været nødt til at rykke rundt, hvilket betyder, at der ikke ’er plads’ til ”Alene i vildmarken” i sendeplanen på torsdag.

- Programændringen skyldes, at "TV Avisen" flytter til 20.30 på grund af "Melodi Grand Prix” (Eurovision, red.), som sendes 21.00, så der er ikke plads til at sende ”Alene i vildmarken” også, lyder det fra DR til Her og Nu.

Rabat på abonnement - spar op til 50%

Fra 20.00 til 20.30 sender DR i stedet en genudsendelse af ”Kender du typen”, og uden at røbe for meget, er det nok ikke tilfældigt, at det er netop det afsnit, som DR har fundet frem fra gemmerne.

Tredje afsnit af "Alene i vildmarken" sendes torsdag den 22. maj.

Mere om: