
Fik gæster på besøg i Frederik VIII’s Palæ: Dronning Mary samlede de rette mennesker i ét rum hjemme på Amalienborg

Dronning Mary har i denne uge haft gæster på besøg i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Anledningen var årets præsidiemøde i Mary Fonden.
På mødet blev præsidiemedlemmerne præsenteret for AFTRYK.
Med AFTRYK har man i Mary Fonden fundet en metode til at inddrage unge i arbejdet med deres trivsel.

Dronning Mary vil gøre en forskel
På den måde kommer der handling bag de unges ord, og dette skal Mary Fonden og samarbejdspartnere videreudvikle i fremtiden.
- Når vi samler de rette mennesker i ét rum, kan vi - i fællesskab og med jeres hjælp – forene viden, erfaringer og ressourcer. Netop dér, kan vi gøre den afgørende forskel for det enkelte barn, den enkelte unge, den enkelte familie, lyder det fra dronning Mary i forbindelse med præsidiemødet.
Mary Fonden takker samtidig Tuborgfondet, Egmonts Fondssekretariat, William Demant Fonden, Ole Kirk’s Fond, TrygFonden, Det Obelske Familiefond, Hempel Foundation, Østifterne og Lauritzen Fonden for årets møde.
