15. maj. 2025
Af Marianne Singer

Vækker glæde hos de lokale: Kong Frederiks milliardærven klar til kæmpe investering

Kong Frederik med dronning Mary.
Kong Frederik med dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Kong Frederiks gode ven, forretningsmanden Anders Holch Povlsen, er klar til at købe Midtjyllands Lufthavn, skriver flere medier.

Ifølge TV2 Østjylland har ni midtjyske kommuner indgået en betinget aftale om at sælge Midtjyllands Lufthavn til investeringsselskabet Heartland, der ejes af rigmanden Anders Holch Povlsen.

En god ven til kong Frederik og dronning Mary.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-15/20220910_LHL8749.jpg.jpg
Anders Holch Povlsen med sin hustru Anne i 2022 ved dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæumsfejring.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-15/20220430_LHL8956.jpg
Anders Holch Povlsen var sammen med Preben Kristensen blandt gæsterne ved prinsesse Isabellas konfirmation i Fredensborg i 2022.
Foto: Lars H. Laursen

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Heartland ejer blandt andet den kendte tøjkoncern Bestseller.

Vækker glæde

Heartland skal ifølge pressemeddelelsen fortsætte med at drive indenrigsruten mellem Karup, hvor lufthavnen ligger, og København, så længe ruten er rentabel.

Købsprisen for lufthavnen, der blev oprettet i 1965, er 22,5 millioner kroner, skriver TV Midtvest.

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), udtaler i pressemeddelelsen som er formand for Midtjyllands Lufthavn, følgende:

- Vi er selvsagt glade for, at lufthavnen med Heartland bliver på danske hænder, og at Heartland som køber vil påtage sig ansvaret for at sikre indenrigsflyvning og samtidig ser udviklingspotentiale, siger Wilbek i meddelelsen.

Kendt i flybranchen

Sidste år skrev Finans, at Anders Holch Povlsen gennem en årrække har ejet flyselskabet Blackbird, der gør sig inden for privatflyvninger.

Derudover har Heartland i 2024 oprettet en række flyselskaber sammen med andre velhavere og større koncerner.

I april købte den 52-årige erhvervsmand desuden godset Rørbæk Hovedgaard Gods samt tilhørende landbrugsjord nær Nørre Snede i Midtjylland for et større millionbeløb.

Århus Stiftstidende skrev i november, at Anders Holch Povlsen ifølge Økonomisk Ugebrev er den anden rigeste person i Danmark efter Lego-familiens Kirk Kristiansen.

Anders Holch Povlsen er en god jagtkammerat til kong Frederik, og han og hans hustru Anne har også været inviteret til kongeparrets private fødselsdagsfejringer.

Kronprinsparret var desuden på gæstelisten, da Anders og Anne blev gift.

Mere om: