
Læs også
Efter stor ulykke: Prinsesse Margriet tvunget til at aflyse rejse
I slutningen af marts var Hollands prinsesse Margriet, der er moster til kong Willem-Alexander, ud for et grimt fald efter skøjteløb.
Den 82-årige prinsesse blev hastet på hospitalet, hvor det blev konstateret, at hun havde brækket venstre arm.
Skaden gjorde, at hun måtte aflyse en planlagt rejse til Canada, og nu giver prinsesse Margriets søn, prins Pieter-Christiaan, så en status på sin mors helbred.
Til RTL Boulevard fortæller prinsen, at man normalt er kommet sig efter seks uger, men at det går langsommere for hans mor.
– Selvfølgelig er hun ikke den yngste længere, så tingene går bare lidt langsommere, lyder det fra prinsen, der dog er optimistisk på sin mors vegne.
Han tilføjer nemlig, at "tingene bevæger sig i den rigtige retning".