
Hvem bliver ny dommer i X Factor? Anne Linnet med interessant svar på kontant spørgsmål

Få dage efter X Factor finalen i år stod det klart, at der er en ledig plads ved dommerbordet til næste år, for Simon Kvamm meldte ud, at han efter tre år som dommer, stoppede i programmet.
Forleden fik den tidligere X Factor-dommer, sangeren og sangskriveren Anne Linnet, serveret et kontant spørgsmål, da hun ankom til Håndværkerforeningens store medaljefest på Københavns Rådhus.
En journalist fra B.T. spurgte hende, om hun kunne finde på at vende tilbage som dommer i X Factor.

Anne Linnet udelukker ikke et comeback
- Det er svært at vide. Man skal aldrig sige aldrig, lød det interessante svar fra en smilende Anne Linnet, der altså ikke udelukker et dommer-comeback til X Factor næste år.
Samtidig understregede Linnet dog, at hun ikke er blevet kontaktet om opgaven som X Factor-dommer til sæsonen 2026.
