
Festlig dag på Frederiksberg: Judy Gringer og Daimi til 99-års fødselsdag

Dirch Passer, der døde i 1980, ville i dag være fyldt 99 år, og det blev markeret med både grin og glæde af et par af hans nære venner.
Således var blandt andre Judy Gringer, som privat dannede par med Dirch, og Daimi til stede, da der var fødselsdagshygge ved Dirch Passer-statuen på Frederiksberg.


Samler ind til hospitalsklovne
Den 81-årige sangerinde og skuespiller Daimi Gentle og den kreative Henrik Hansen lancerer en helt ny julekalender til ære for den folkekære skuespiller, og udkastet til den viste Daimi i dag med et stort smil til BILLED-BLADETs udsendte.

Overskuddet fra salget af kalenderen går til hospitalsklovne.
- Ja, det vigtigste er, at det er til fordel for de Danske Hospitalsklovne, lyder det fra Daimi, der selv har illustreret kalenderen sammen med Casper Heiberg.
