
Freja fra Kærlighed hvor kragerne vender afslører: Jeg har fået en kæreste

Hele foråret har man kunnet følge kærligheden blomstre uge efter uge i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, og fredag havde en lang række af TV 2-stjernerne taget turen til Bakken i Klampenborg.
Her afholdt Reality Awards nemlig sommerfest.

Blandt gæsterne var Freja, som i programmet datede Jonas, der i sidste endte valgte Klara frem for hende.
Til gengæld har Freja efter optagelserne selv fundet sig en kæreste.
- Det går egentlig udmærket. Jeg har fundet mig en kæreste og føler mig godt til rette, fortalte TV 2-stjernen, der gerne vil holde detaljerne om sin udkårne for sig selv.
- Det er cirka et halvt år siden, vi mødte hinanden, sagde Freja. Siden da har kæresten kunnet se med på tv, mens hun har datet en anden.
- Det har ikke været så slemt, og han er ikke gået så meget op i det, lød det fra Freja, der heller ikke selv er gået så meget op i, at man har kunnet følge hendes datingeventyr på tv den seneste tid.
- Jeg har bare levet mit liv og passet mig selv.

