
Forklaringen giver god mening: Derfor vender dronning Marys hatte altid den samme vej

En god, flot hat er et must i den royale garderobe, og dronning Mary har naturligvis en imponerende samling, som hun ofte ses med.
Når dronning Mary bærer sin hat på skrå, vil man bemærke, at den altid er vinklet således, at hendes venstre del af ansigtet er fri.

I Holland har man bemærket den samme tendens hos dronning Maxima, og ifølge Mode Koningin Maxima er der en god forklaring på, hvorfor dronningernes hatte vender på netop den måde.

Forklaringen skal findes i, hvad der er protokol: Inden 2. verdenskrig var det kutyme, at en kvinde gik på mandens højre side, og derfor vendte hatten på sådan en måde, at kvindens ansigt mod manden ikke blev skærmet af en hat.
– En gentleman, der eskorterer en dame, vil få damen til at gå til højre for sig, så han vil gå til venstre for hende, har etiketteekspert Amy Groskamp skrevet i sin bog, som Mode Koningin Maxima henviser til.

