20. maj. 2025
Af Christinna Braun

Marie og Joachims beslutning kom bag på mange: Vi har slet ikke været i tvivl

Prinsesse Marie og prins Joachim.
Prinsesse Marie og prins Joachim.
Foto: Hanne Juul
Mange havde ventet i spænding, og den 20. maj 2012 blev det endelig afsløret.

Det havde længe været en drøm for prins Joachim at få en datter, og den 24. januar 2012 gik drømmen endelig i opfyldelse.

Prinsesse Marie nedkom med en lille pige, men hvad skulle hun dog hedde…

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Mange havde ventet i spænding på svaret, og ved barnedåben i Møgeltønder Kirke den 20. maj samme år blev det endelig afsløret.

Athena Marguerite Françoise Marie.

Komtessens tre sidste navne var nærmest selvskrevet: Marguerite henviser til farmor, dronning Margrethe, som jo kaldes Daisy (det engelske navn for blomsten marguerit), Françoise er navnet på Athenas mormor, prinsesse Maries mor, og til slut Marie, som jo er mor til Athena.

Men navnet Athena kom alligevel bag på mange, også selvom det nok var ventet, at prins Joachim og prinsesse Marie ville være utraditionelle i deres valg af navn.

Athena er navnet på den græske gudinde for visdom, og netop forbindelsen til det græske kommenterede prinsesse Maries moster Veronique Demon efter barnedåben.

Prinsesse Marie, komtesse Athena og grev Henrik på Tønder Festival

- Jeg har kendt navnet siden i går og synes, det er et smukt navn. Det forener Danmark og Frankrig, men ærer også den græske del af familien, lød det fra prinsesse Maries moster, efter det lille dåbsbarns navn var blevet afsløret.

Efter barnedåben i Møgeltønder Kirke fortalte prins Joachim og prinsesse Marie til BILLED-BLADET, hvorfor valget lige faldt på navnet Athena.

Hvordan fandt I på navnet Athena?

- Det er et navn, som vi altid har elsket, og vi har slet ikke været i tvivl. Vi var helt enige om det, svarede prinsesse Marie efter barnedåben den 20. maj 2012.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-20/BB-944322.jpg
Prinsesse Marie og prins Joachim med deres lille Athena ved barnedåben.
Foto: Hanne Juul

Mere om: