
Cecilie Frøkjær ville egentligt ikke have børn, men så skete der noget, der ændrede alt

57-årige Cecilie Frøkjær er mor til to voksne børn og kunne slet ikke forestille sig, hvis de ikke var i hendes liv.
Men faktisk var det at blive mor slet ikke i hendes tanker, da hun var yngre.
I mange år havde Cecilie Frøkjær nemlig tænkt, at hun ikke skulle have børn.
Men da hun var i starten af 30’erne, skete der noget, der ændrede alt.
- Det var så mærkeligt, for jeg havde ikke børn på lystavlen, indtil en kvinde, der lige havde fået en lille datter, spurgte: Hvorfor ikke? Og det vidste jeg egentlig ikke, for jeg havde sagt det så længe, men lige dér kunne jeg mærke, at jeg ikke mente det længere. Jeg skulle have børn, har Cecilie Frøkjær tidligere udtalt til BILLED-BLADET.

Et par år senere blev hun mor for første gang, da hun sammen med sin daværende ægtemand, radioværten Lars Daneskov, fødte sønnen Mikkel. Senere fik de også datteren Sara.
- Det lykkedes at få børn, og det var vidunderligt at blive mor. Jeg tabte mit hjerte fra dét øjeblik, og jeg elsker dem så meget, lød ordene dengang fra Cecilie Frøkjær.

Cecilie Frøkjær og Lars Daneskov blev skilt i 2008. Deres børn, Mikkel og Sara, er i dag 24 og 20 år gamle.
Her ses tv-værten med sønnen MIkkel, som for længst er vokset mor over hovedet.

Siden 2013 har Cecilie Frøkjær dannet par med den tidligere tv-vært Michael Robak.
