21. maj. 2025
Af Lærke Valentin, Caroline Andersen

Spektakulært glimt ind i privaten: Er det mon prinsesse Kates egen?

Prinsesse Kate.
Prinsesse Kate.
Foto: Aaron Chown / Reuters / Ritzau Scanpix
Prinsesse Kate giver muligvis et glimt ind i sin nye hobby, som vi ikke har set tidligere.

Prinsesse Kate overraskede i slutningen af april mange af sine royale tilhængere.

Hun fortalte nemlig, at hun har fået sig en helt ny hobby – og ført den ud i livet.

Sammen med William besøgte hun Tobermory Producers Market på Isle of Mull i Skotland, og her lærte vi pludselig en ny side af prinsessen at kende.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Under snakken med en bodholder afslørede Kate, at hun netop var begyndt at interessere sig for bier – og ikke bare som beundrer, men som spirende biavler.

– Det er mit sommerprojekt. Jeg er kun lige begyndt, fortalte Kate begejstret ifølge Hello Magazine og tilføjede, at hun håber at få mere tid til at fordybe sig i hobbyen, når familien opholder sig i Norfolk i løbet af sommeren.

Prinsessens nye hobby virker bestemt heller ikke til blot at være en døgnflue. Kate har flere gange vist, at hun er utrolig interesseret i naturen og ønsker at bevare den lige så fin, som den er nu.

Derfor kom det ikke som noget chok, da hun markerede en lidt atypisk mærkedag tirsdag den 20. maj.

Det var nemlig international bi-dag, og det markerede prinsessen med en fin video på Instagram, hvor hun også vedlagde en lille tekst:

– Glædelig verdens bi-dag! Vi fejrer et lille insekt med et stort job. Bierne bestøver vores blomster, planter og afgrøder, støtter biodiversiteten og holder vores økosystemer i live. 🐝

Sådan skrev prinsesse Kate, når man oversætter det til dansk.

Det får da også én til at overveje, om det er Kates egne bier og stade, vi ser på videoen.

Du kan se videoen herunder:

Mere om: