21. maj. 2025
Af Luise Marie Bekker

Jeanette og Michael fra Gift ved første blik: Med i særlig dyst

Jeanette Lagoni og Michael Ewald fra "Gift ved første blik".
Jeanette Lagoni og Michael Ewald fra "Gift ved første blik".
Foto: Gregers Overvad
"Gift ved første blik"-parret hjælper familier i svære situationer.

Jeanette og Michael fra DR-programmet "Gift ved første blik" har sagt ja til en helt særlig konkurrence.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

De deltager nemlig fra den 19. maj til den 2. juni i velgørenhedskonkurrencen SuperDysten.

Konkurrencen handler om at samle flest midler ind til Børnefonden CoolUnite, som støtter udsatte børn og danske børnehospicer.

- Vi har begge desværre haft hospice tæt inde på kroppen og det betyder utroligt meget for os at kunne bruge vores platform til at hjælpe børn og familier i svære situationer. Vi håber, at vores deltagelse i SuperDysten kan gøre en reel forskel og skabe opmærksomhed omkring de her vigtige formål, siger Jeanette og Michael.

Afholder velgørenhedsmiddag

Superdysten er en velgørenhedskonkurrence arrangeret af CoolUnite og NOVA FM, hvor otte deltagere dyster om at samle flest midler ind til udsatte og sygdomsramte børn.

Parret afholder blandt andet en velgørenhedsmiddag og auktion den 28. maj i København, hvor man kan støtte formålet gennem bud på spændende præmier doneret af virksomheder og private.

Læs mere og støt på jeanetteogmichael.dk.

Mere om: