
Havde ham med til fest hos kongeparret: Her er Anne-Marie Rindoms kendte kæreste

Anne-Marie Rindom er allerbedst kendt for at være en gedigen sejler, der har vundet masser af medaljer hjem til Danmark – ikke mindst OL-guld.
Om hun også løber med sejren i ”Forræder”, er endnu for tidligt at sige.

Det populære TV 2-program blev optaget i efteråret, og det er formentlig ikke et tidspunkt, hvor den 33-årige sejler plejer at være så meget i Danmark.
Udover at hun rejser rundt op mod 300 dage om året for at dyrke sin sport, bor hun også delvist i Australien.
Kæresten Ryan Palk er nemlig fra Australien. Ligesom den danske stjerne er han også sejler, og de har bolig både down under og på Anne-Marie Rindoms hjemmebane i Aarhus.

- Vores drøm er, at vi så længe som muligt skal have base begge steder. Vi jagter sommer og sommer. Det fungerer rigtig fint indtil videre, så det prøver vi at gøre så lang tid som muligt, har danskeren fortalt til Se og Hør.
Anne-Marie Rindom og Ryan Palk har kendt hinanden gennem mange år, og siden 2019 har de dannet par.
