
Fornem festmiddag ved Rådhuspladsen: Kong Frederik og dronning Mary ankommer i højt humør til den røde løber
Kongeparret deltager torsdag aften i festmiddag i København anledning af BusinessEurope, Council of Presidents.
Kong Frederik og dronning Mary ankom med stil og masser af overskud til den røde løber hos Dansk Industri ved Rådhuspladsen.
Frederik og Mary blev modtaget med åbne arme af velkomstkomiteen, og herefter stillede kongeparret op til fotografering.


Kongen og dronningen smilede, og de var i rigtigt godt humør.

Mary strålede i lækkert look
Dronning Mary strålede på den fine aften i lækkert pink design, og hun var i høj grad med til at gøre aftenen hos Dansk Industri til en fornem oplevelse for alle.

Kongeparret kom til festmiddagen direkte fra en hyggelig reception i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Mary og Frederik var klokken 17.30 værter for en reception på Amalienborg for deltagere i BusinessEurope.
