
Mikkel Kesslers kone: Jeg kan ikke forstå det

20. maj kunne Lea Hvidt Kessler konstatere, at hendes og Mikkel Kesslers fjerde og yngste barn pludselig var blevet et halvt år.
Hun kunne samtidig konstatere, at tiden ikke bare går – den stormer afsted.
”Og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan mit fjerde barn nu er ved at kravle ud af hænderne på mig!
Jeg kan ik forstå det´, og jeg kan ikke li’ det, for jeg kan ikke følge med.”

Sådan skriver hun i et opslag på Instagram sammen med et bedårende billede af datteren, der har fået en fin prinsessekrone på til sin seks måneders fødselsdag.
Taknemmelig
Lea Hvidt Kessler skriver, hvor taknemmelig hun er for de første seks måneder af lille Dakotas liv.
Sammen med sin mand, Mikkel Kessler, har Lea Hvidt Kessler også børnene Romeo, Rosa-Lisa og Helios.

Sammen kan ægteparret konstatere, at der er sket meget, siden de mødtes – og 11 år senere, 21. juni 2018, giftede sig i Firenze.
Tiden går – og nogle gange i lyntempo.
