
Lene Beier opklarer stor misforståelse: Det er ærgerligt

Det er under et år siden, at Lene Beier og familien til Østrig for at forfølge deres store drøm.
I TV 2 Fri-programmet "Beier på Alpehotellet” kunne man følge med, da tv-værten og hendes ægtemand åbnede Hotel Edelweiss, som viste sig at være en stor succes.
Efter en travl vintersæson holdt familien ferie i foråret, og derfor var alpehotellet lukket i en kort periode i april.
Men det har vist sig at skabe en stor misforståelse, og det ærgrer Lene Beier.
Til B.T. fortæller hun, at flere medier har strammet deres overskrifter så meget, at flere kunder har troet, hotellet er permanent lukket.
Noget, der altså ikke er tilfældet.
- Det er ærgerligt, at nogen tror, vi har lukket, når man forsøger at drive en ny forretning, fortæller Lene Beier til B.T.

