23. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Joachim Boldsen overrasker: Stiller op til kommunalvalget

Joachim Boldsen
Joachim Boldsen
Foto: Kaspar Wenstrup
Joachim Boldsen er blandt kandidaterne i Hørsholm kommune, når der er kommunalvalg til november.

Joachim Boldsen er bedst kendt som håndboldspiller, og tidligere på året kunne man opleve sportsmanden i TV 2-programmet ”Spillet”.

Her var han i lang tid god til ikke at få nogen stemmer, men til november satser han på, at det modsatte vil gøre sig gældende.

47-årige Joachim Boldsen stiller nemlig op til kommunalvalget. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Det er de konservative i Hørsholm Kommune, der har sikret sig den kendte kandidat.

- Jeg synes, at det kunne være interessant at være med til at præge vores kommune til at blive den bedste i Danmark. Med tre skolebørn - to i folkeskolen og én i gymnasiet - så ligger det jo mig på sinde, hvilke muligheder vi tilbyder vores unge. Er der nok muligheder? Og hvad kan vi gøre bedre? Der er jo altid noget, vi kan gøre bedre, siger Joachim Boldsen til Sjællandske Nyheder.

Han har boet i Hørsholm sammen med sin familie i 12-13 år, og sine mærkesager skal han lige arbejde lidt videre med. Men børn og unge samt kultur og idræt står hans hjerte nær, siger han.

Der er kommunal- og regionalvalg den 18. november.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Mere om: