
Efter bekymring for Rod Stewarts helbred: Nu vil han sætte verdensrekord

Rod Stewart var sidste år tvunget til at aflyse en række koncerter på grund af sygdom.
Sangeren havde pådraget sig en svær omgang Covid, hvilket betød, at han måtte udskyde sine forestillinger.
Musikeren, der har lavet musik siden 1962, gjorde kun sine fans mere bekymrede, da han efterfølgende fortalte i et interview, at "hans dage var talte"...

Men i januar fyldte den - meget - levende legende 80 år, og i den forbindelse gav han kraftigt udtryk for, at han blot jokede i det interview.
Vil sætte verdensrekord
Faktisk har han det så strålende, at han er på vej imod at sætte en imponerende verdensrekord!
Ifølge Hello! har han en løbebane på sin adresse, hvor han træner op til at sætte rekorden i 100 meter sprint.
Rod Stewart fortæller, at han kan løbe de 100 meter på 19 sekunder, men at han har tænkt sig at komme ned på 17 sekunder, hvilket ifølge ham selv ville være verdensrekorden for en 80-årig.

Godt råd fra Frank Sinatra
Ifølge sangeren holder han sig også i god form ved at træne meget i sin pool - han dykker meget og holder vejret i længere tid.
Det var et råd, han fik af Frank Sinatra for mange år siden - han sagde, at en god sanger har kraftfulde lunger, og at det kunne man få ved den træning.
Forsøget på at slå en verdensrekord i løb virker måske umuligt for en, der har levet det vilde rockstjerneliv i 80'erne, men Rod Stewart har faktisk spillet fodbold det meste af sit liv og haft en streng træningsrutine i mange år.
