
Hvordan bruger hun armene i den kjole? Paris Jackson i flot, futuristisk sag

Michael Jackson var blandt andet kendt for at bære nogle "spacy" outfits på scenen, når han optrådte, og måske har hans datter, Paris Jackson, skævet lidt til hans stil, da hun skulle finde en kjole at bære i Cannes.
Datteren til kongen af pop dukkede op på den røde løber til den årlige galla under Cannes Film Festival i et futuristisk look i en gennemsigtig nude kjole med pompøse detaljer ved skuldrene samt en nude bodystocking under.

Nye regler på den røde løber
I år er der kommet nye dress code-regler under filmfestivalen: Man må på intet tidspunkt vise nøgenhed eller bære så lange slør, at det forsinker den røde løber.
Og Paris' outfit brød altså ingen af de regler, der siger intet om ærmelængder.
Det ville da ellers være praktisk, hvis gæsterne ved gallaen for eksempel selv kunne spise, tørre sig og tage fra med hænderne, hvis de nu skulle falde over hinanden.

