
Prins William gør som prins Joachim: Er fortæller i dokumentar

I Danmark har prins Joachim flere gange imponeret med sine evner som formidler.
Således har han lagt ansigt og stemme til "Prins Joachim fortæller" tilbage i 2019, og snart er han aktuel på DR med dokumentaren "Hærvejen".

Og nu laver prins William en "prins Joachim".
Det er netop blevet afsløret, at den britiske prins er fortæller i en række BBC-programmer, der sætter fokus på de personer, som arbejder med at beskytte og bevare truede dyrearter.
Serien, der består af seks afsnit, hedder "Guardians" og kan ses på YouTube-kanalen BBC Earth.
– At beskytte vores jordklode er blevet et af de mest farlige jobs i verden, siger prins William i programmet, hvorefter en ranger fortæller om, at man risikerer liv og lemmer, når man tager kampen op mod krybskytteri.
– Hver dag løber de en kæmpe risiko som naturens frontlinjekæmpere, lyder det yderligere fra prins William.
