
Læs også
Sikke et syn! Alle detaljer om Sussis utraditionelle brudekjole
Sussi og Steen har givet hinanden deres ja.
Vielsen blev holdt hjemme på gården i den nordjyske by Saltum, hvor der var inviteret godt 65 gæster.
Den foregik på den gamle mødding, som er blevet lavet om til en terrasse.
Her var alle gæsterne placeret med godt udsyn op til brudeparret.
På stedet, hvor brudeparret sagde ja til hinanden, var der rullet en rød løber ud, der førte hen til et slags espalier, hvor præsten og Steen ventede.
Sussi blev ført op af to velklædte herrer.
Bruden har over for BILLED-BLADET afsløret, at det er hende to brødre, der har fået den vigtige rolle at følge hende op til Steen på den store dag.
Steen var flankeret af sin forlover, som også hedder Sten. Han er en god ven og tidligere kollega til brudgommen.