
Dallas-stjernen Priscilla Presley er fyldt 80: Sådan ser hun ud i dag

Priscilla Presley var allerede berømt som Elvis Presleys ekskone, da hun som 38-årig i 1983 landede rollen som Jenna Wade i den ikoniske tv-serie ”Dallas”.
Hun var blevet skilt fra Elvis i 1973, efter seks års ægteskab, og rockstjernen døde fire år senere, i 1977.
Priscilla Presley havde haft nogle mindre tv-roller, inden hun blev castet som Jenna Wade, der var Bobby Ewings ungdomskærlighed i ”Dallas”.
Hendes karakter vendte tilbage til Dallas, da hun var blevet voksen og havde fået en datter.
Her fandt hun og Bobby Ewing sammen igen, da hans ægteskab med Pam var ved at smuldre, men desværre fandt de aldrig lykken.

Priscilla Presley spillede overfor Patrick Duffy i ”Dallas” fra 1983-1988.

Her er hun som 80-årig
Det er over 40 år siden, at Priscilla Presley medvirkede i ”Dallas”, og lørdag den 24. maj 2025 kunne hun fejre sin 80-års fødselsdag.

”Dallas”-stjernen har gennem årene optrådt på den røde løber mange gange, og herunder ses hun ved et af de seneste arrangementer, som hun har deltaget i.


Mistede sin datter
Der er sket meget, siden hun spillede den yndige Jenna for snart 40 år siden, og i dag har hun farvet sit hår i en mørk og rødlig nuance.

Priscilla Presley har de senere år været ramt af stor sorg.
I januar 2023 mistede hun sin elskede datter, Lisa Marie Presley, som hun fik med Elvis Presley.

Lisa Marie Presley blev kun 54 år gammel og efterlod sig sine tre døtre - Priscilla Presleys børnebørn. Lisa Marie Presley havde mistet sin søn, Benjamin, i 2020.
Priscilla Presley har desuden sønnen Navarone på 38 år fra forholdet med italienske Marco Garibaldi. De gik fra hinanden i 2006 efter 22 år sammen.

