7. jun. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

David Denciks succes er kommet med en pris: Parforholdet udfordres hver gang

David Dencik
David Dencik
Foto: Kaspar Wenstrup
David Dencik har gennem mange år haft stor succes som skuespiller, men de mange roller betyder også, at han i perioder er meget væk hjemmefra.

David Dencik har haft masser af roller gennem de seneste cirka 20 år, og lige for tiden er han aktuel i den dansk/tyske dramaserie ”Andre folks penge”, hvor han spiller Niels, der arbejder hos de danske skattemyndigheder.

Den 50-årige skuespiller har haft masser af succes både herhjemme og i udlandet. Man har for eksempel kunnet opleve ham i ”En soap”, ”En kongelig affære”, ”Fasandræberne”, ”Lykke”, ”Huset” og ”Kastanjemanden”. Derudover har han også spillet med i store, internationale projekter - herunder James Bond-filmen ”No time to die”.

Det hele begyndte i Sverige, hvor David Dencik er født, og det er også her, han er uddannet.

Langt det meste af sit liv har han dog boet i Danmark, og det er også her, han har stiftet familie. David Dencik er gift med Sofie, der er jurist, og far til Elvira og Gabriel på henholdsvis 10 og otte år.

Som så mange andre skuespillere er han vant til, at der i perioder er rigtig travlt, hvilket kan skabe udfordringer. Det oplevede David Dencik også under arbejdet med ”Andre folks penge”.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-26/DR-0856341-%281%29.jpg
I "Andre folks penge" spiller David Dencik over for blandt andre Dia Jovanovic.
Foto: Frédéric Batier/DR
Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

– Det er altid vanskeligt at rejse væk hjemmefra og få det hele til at flugte. Jeg startede optagelser til filmen ”Begyndelser” på Fyn samtidig, og der var en supersvær logistik omkring det. Desværre var der lidt overlap, og det gjorde det virkelig besværligt, og der var nogle datoer, som skulle rykkes rundt, og jeg måtte køre i bil om natten fra den ene optagelse til den anden. Men det kunne ikke være anderledes, fortæller David Dencik om optagelserne.

Den travle arbejdskalender betød samtidig, at han i en periode ikke var meget hjemme, så det var hustruen, der måtte få hverdagen med parrets to børn til at hænge sammen. Det har hun prøvet så mange gange før, når skuespilleren har travlt med en rolle.

– Det har været en omstændighed for vores parforhold i alle årene. Det har også været et stressmoment for vores parforhold, og det er en udfordring hver gang, og noget vi skal løse, fortæller skuespilleren ærligt.

Til gengæld har David Dencik meget fritid på andre tidspunkter, og i 2025 har han indtil videre brugt tiden på at holde fri oven på et travlt 2024.

Mere om: