
Læs også
Man kunne fristes til at tro det: Er det prinsesse Isabellas nye go to-farve?
Humøret var højt, da kongefamilien trådte ud på balkonen på Amalienborg mandag ved middagstid i anledning af kong Frederiks 57-års fødselsdag.
Hele tre gang var de kongelige familiemedlemmer en tur ude på den famøse balkon, hvorfra de vinkede til de hundredvis af fremmødte på slotspladsen.
Første gang havde prinsesse Isabella sin farmor, dronning Margrethe, ved sin side, mens dronning Mary stod sammen med prinsesse Josephine.
Og her blev det tydeligt, hvor meget den 14-årige prinsesse ligner sin mor, der ligesom datteren havde bølger i håret.
På balkonen var Josephine klædt i en linnedbluse med et farverigt blomstret mønster, perleknapper og fine ballonærmer. Blusen er fra Zimmermann, som også kan findes i dronning Marys klædeskab.