28. maj. 2025
Af Malan Joensen

Efter alvorlig ulykke: Prinsesse Anne gennemfører planlagt besøg

Prinsesse Anne.
Prinsesse Anne.
Foto: Louisa Gouliamaki/Reuters/Ritzau Scanpix
I kølvandet på mandagens frygtelige ulykke i Liverpool gennemførte prinsesse Anne sit planlagte besøg til byen - dog med en ændring i programmet.

Prinsesse Annes officielle visit tirsdag til den engelske by Liverpool var planlagt i forvejen, og planen var, at prinsessen skulle besøge Cunard-skibet "Queen Anne".

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Men med mandagens voldsomme ulykke på Water Street, hvor en Ford Galaxy torpederede en stor mængde mennnesker med adskillige tilskadekomne som følge, blev det planlagte royale visit nok taget op til overvejelse bag kulisserne.

Ifølge Hello Magazine valgte prinsesse Anne dog at gennemføre besøget til Liverpool alligevel.

Hun sørgede samtidigt for at ændre planen, så hun udover at se skibet også fik mulighed for at tale med rednings- og sundhedspersonale, der arbejdede med ofrene og takke dem for deres store indsats.

(artiklen fortsætter under billederne)

Britain's Princess Anne meets with members of the North West Ambulance Service (NWAS) team during a visit to the Royal Liverpool University Hospital to meet and thank emergency responders following an incident on Monday evening when a car ploughed into a crowd of people during Liverpool FC's Premier League victory parade, in Liverpool, England, Tuesday May 27, 2025. (Peter Byrne/PA, Pool via AP)
Prinsesse Anne taler med ansatte fra North West Ambulance Service (NWAS) på Royal Liverpool University Hospital.
Foto: Peter Byrne/AP/Ritzau Scanpix
Britain's Princess Anne, Princess Royal meets with medical staff from the hospital team during a visit to the Royal Liverpool University Hospital in Liverpool.
Prinsesse Anne besøger Royal Liverpool University Hospital in Liverpool.
Foto: Peter Byrne/AP/Ritzau Scanpix

Ifølge BBC er en 53-årig mand fra West Derby-området ved Liverpool blevet arresteret i sagen.

Han er blandt andet sigtet for forsøg på manddrab og narkokørsel.

På ulykketidspunktet var en stor gruppe mennesker samlet for at fejre Premier League-sejren, og gaden var spærret af, men det menes, at den sigtede fik adgang ved at følge efter en ambulance, der kørte gennem en midlertidig åbning i afspærringen.

Mindst 65 mennesker, heriblandt flere børn, kom til skade og 50 har været på hospitalet. Tirsdag var 11 stadig indlagt og ventes at komme sig helt.

Politiet vurderer, at sagen ikke er terrorrelateret.

Mere om: