1. jun. 2025
Af Majken Munk

Da Lars Ranthe havde scener med hende i Løgnen, gik det op for ham

Lars Ranthe i "Løgnen"
Lars Ranthe i "Løgnen"
Foto: Henrik Ohsten/ TV 2
Der var flere ting, der stod klart for Lars Ranthe, efter han havde arbejdet med sin kollega i TV 2-serien ”Løgnen”.

Lars Ranthe er med i TV 2’s seneste skud på stammen af krimiserier.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

I ”Løgnen” spiller han ægtemanden Niels, som danner par med den ene hovedrolle SOSU-hjælperen Rie, der bliver spillet af Iben Hjejle.

Den anden hovedrolle har Tessa, som mange bedst kender som rapper. Hun får sin debut som skuespiller i TV 2-serien.

Lars Ranthe havde et par scener med det nye stjerneskud, og han har kun ros til overs for hendes arbejde.

- Jeg havde nogle scener med Tessa. Hun var skidegod. Hun er en virkelig god skuespiller. Hun var velforberedt, og hun var modig, og man kunne mærke, at når man sagde replikkerne, reflekterede hun rigtigt over det, fortæller han til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Jeg synes, hun var overraskende god af én, der ikke har prøvet det før. Hun var skarp, og så er hun en popdronning, så hun er bare vant til at levere. Hun er vant til, at når fokus er på hende, skal der leveres.

Tessa som Sille i "Løgnen"
Foto: Henrik Ohsten/ TV 2

Faktisk gik det op for ham, at han kan se sig selv i hende.

- Hun er lidt ligesom mig. Jeg kommer fra Urbanplanen. Hun kommer fra Ishøj. Det er samme game. Dem, der klarer det derfra, ved godt, at når chancen er der, skal man slå til. Det kunne man mærke på hende, fortæller han.

”Løgnen” kan ses på TV 2 og TV 2 play søndage.

Mere om: