1. jun. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Kommentarsporet går amok efter dronning Silvias store overraskelse

Dronning Silvia
Dronning Silvia
Foto: Hanne Juul
Dronning Silvias kærlige overraskelse har taget Sverige med storm!

Det kom som en forrygende overraskelse, da dronning Silvia pludselig dukkede op på skærmen i bedste sendetid.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

I det populære tv-program ”Vilket liv!” overraskede den svenske dronning nemlig skuespiller og entertainer Christer Lindarw, der blandt andet er kendt for sine kærlige parodier af dronning Silvia som en del af dragshow-gruppen After Dark.

Iklædt en gul kjole og med en rose i hånden kom dronning Silvia pludselig ind i studiet under programmet, der var et tilbageblik på Christer Lindarws liv og karriere – til stor overraskelse for både publikum og hovedpersonen selv!

Se det rørende klip på det svenske kongehus’ Instagram her:

Også det svenske folk er vilde med dronningens søde overraskelse – og det vælter ind med roser i kommentarsporet, hvor der i skrivende stund er kommet over 1.400 kommentarer og næsten 50.000 likes!

- Kun en dronning med hjertet på rette sted kan gøre dette. Stort!

- En vigtig og rørende gestus, menneske til menneske, dronning til dronning. Storslået, mægtigt, vidunderligt!

- Dronningen af ​​Sverige gjorde noget unikt og utroligt smukt. Så rørende og fint, som gør os alle meget stolte af et kongehus i tiden. Kærlighed, varme og humor med respekt.

- Et utroligt rørende og fint møde! Jeg græd her på sofaen. Tak, dronning Silvia! Og Christer Lindarw!

Det kan jo være, at dronning Silvia er blevet inspireret af dronning Margrethe, der i 2021 gjorde noget meget tilsvarende: Hun overraskede en kunstner, der er kendt for at parodiere hende!

Under Ulf Pilgaards sidste optræden i Cirkusrevyen dukkede dronning Margrethe jo pludselig op på scenen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-01/20211003-MR-Ulf-012-%281%29.jpg
Dronning Margrethe overraskede Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om det ikoniske øjeblik i artiklen herunder:

Mere om: