1. jun. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Dybt berørt: Gensynet med Ove Sprogøe gik lige i hjertet på sønnen

Henning Sprogøe
Henning Sprogøe
Foto: Lars H. Laursen
Det var en stærk oplevelse for Henning Sprogøe at stå ansigt til ansigt med den bronzestatue af hans far, Ove Sprogøe, der nu kan ses på Valby Tingsted.

Det er snart 60 år siden, den første film om Olsen Banden havde premiere, og siden er Egon, Benny og Kjeld blevet folkeeje.

Derfor besluttede initiativtager Henrik Hansen også, at der skulle rejses en statue af forbryderbanden, og efter seks års arbejde er bronzefiguren nu endelig en realitet.

Hundredvis af mennesker var stimlet sammen i Valby for at overvære afsløringen søndag eftermiddag. Det var de tre berømte skuespilleres efterladte, der løftede sløret for det nye kunstværk. En af dem var Henning Sprogøe, der er søn af Ove Sprogøe.

- Det er fantastisk, at Henrik har fået penge til det og fået det gennemført. Det er flot, den står her på vej hjem til Yvonne og studierne på Nordisk film, sagde Henning Sprogøe om statuen, der er placeret centralt i Valby, hvor mange af scenerne til filmene er optaget. Figurerne vender i retning mod Nordisk Film, der står bag de populære film.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-01/_LHL3828.jpg
Henning Sprogøe og Egon Olsen-statuen.
Foto: Lars H. Laursen
Se vores tilbud på abonnement her

På vegne af sin egen samt Poul Bundgaards og Morten Grunwalds familier holdt Henning Sprogøe tale forud for indvielsen. Alle familierne har været med på sidelinjen undervejs i processen, og Henning Sprogøe har også været i Firenze, hvor statuen er blevet støbt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-01/img583_1.jpg
Morten Grunwald og Ove Sprogøe i 1998.
Foto: Niels S. Andersen

Kunstneren Thor Larsen står bag.

- Han sagde: ”Henning, nu går du ind i det rum, hvor din far står, og så går jeg ud. Så får du lov at være alene med ham”. Jeg sagde: ”Ja ja, jeg skal jo bare ind og kigge på en figur”. Og så gik han. Så stod jeg med figuren Egon Olsen alias Ove Sprogøe alias min far, og det var hamrende bevægende. Det var mærkeligt at stå ved siden af sin far én til én. Genkende rynkerne. Genkende energien. Genkende kroppen faktisk også. Jeg var glad for, at Thor ikke kom tilbage de efterfølgende fem minutter, for jeg var ramt, lød det ærligt fra Henning Sprogøe, der mistede sin berømte far i 2004.

Ove Sprogøes to andre børn var også med til indvielsen, og Jørgen, Henning og Svend blev foreviget kort før indvielsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-01/_LHL3520_0.jpg
Jørgen, Henning og Svend Sprogøe
Foto: Lars H. Laursen

Mere om: